︎    Kunstnere     Feed     Kôscast     Om os

Fotos af Ida Marie Andersen

MOURITZEN


Mouritzen er et nyt navn, der med sin ærlige klang og helhjertede tilgang til musikken har slået hul på sin indre poptøs. Hun er ude med singlen “ Røde Skyer” d. 12/11 og sin debut EP “HverdagsTanker” d. 20/11. Der er tilhørende musikvideo til Røde Skyer og release koncert på Train i Aahus og Musikcafeen Kbh.

“Røde Skyer” som et af numrene ud af Ep’ens fem sange kommer indefra det virvar af indre følelser der blusser op i en ny forelsket krop og når det første skridt af overgivelse bliver taget.
Ep’en kredser om bylivets forføriske og ensomme kraft, understøttet af gennemtrængende synths, delikate guitarriffs og en særligt insisterende vokal med noget på hjerte. Ensomheden huserer sangene i tilbagevendende strejf som de tanker, man står alene med, som det forhold, man ikke tør forlade og som en generel utilpassethed overfor samfundets normative kasser. Leveret sårbart og poetisk.

Mouritzen om den gennemgående tematik:
”Ensomheden er noget vi alle går med og for mig sidder det i kroppen og ikke i hovedet. Det synes jeg nummeret Kom Herhen beskriver meget godt. Det vrider sig og summer rundt i kroppen og indimellem vil jeg bare give slip og være i nuet uden grubler. Slippe alt fornuft.”

Bag projektet står Sara Mouritzen med sit imponerende CV som musikalsk iværksætter, trommeslager og nu også solist. Mod og ægthed er fælles nøgleord for de mange projekter, Sara umætteligt kaster sig ud i – altid på jagt efter at afsøge egne kreative grænser og udfordre lytteroplevelsen. Og det skinner igennem, auditivt såvel som foran kameralinsen. Mouritzen er liv og sjæl. Ord og krop.


︎  ︎  ︎  ︎  


mouritzenmail@gmail.com



FEED

© KÔS 2020